Jeg er psykiatrisk sygeplejerske.
Jeg blev uddannet sygeplejerske, i en tid hvor der var mere tid til patienterne og hvor omsorg og et holistiske menneskesyn var i fokus.
Jeg blev fuldstændig betaget af psykiatrien, har arbejdet inden for dette speciale i mange forskellige former i nu 25 år.
Jeg har taget diverse kurser og efteruddannelser og i 2009 uddannede jeg mig til psykiatrisk sygeplejespecialist. Jeg har 2 årige uddannelse i "åben dialog" en terapeutiske tilgang.
Det vigtigste for mig i mit arbejde som sygeplejerske har været at se på det hele menneske, yde omsorg og udvikle menneskers potentiale ved at kigge på deres muligheder og ressourcer. Jeg har erfaret at man opdeler somatikken og psykiatrien alt for meget.
Jeg er igennem årene blevet bestyrket i min tro på, at vi ikke kan skille krop og sind. Vi bliver nød til at kigge på helheden.
Har vi en fysisk sygdom el. smerte påvirker det vores humør.
Har vi det psykisk dårligt påvirker det kroppen og vi kan opleve div. spændinger og smerter og fysiske symptomer.
Hvis vi gerne vil i balance og gerne vil trives må vi se på hvordan vi lever.
"KRAMS"- kost, rygning, alkohol, motion, stress/søvn
Er der balance i vores liv mellem arbejde og hvile
kærlighed, relationer, vaner og mønstre, hvad giver os energi og hvad dræner os.
Hvad har vi med i rygsækken ? hvad har præget os ? Hvor er vi nu ? Hvor vil vi hen?
Dette inspirerede mig til at starte på kropsterapeut uddannelsen.
Jeg arbejder hele tiden på at dygtiggøre mig.
Jeg har startet min egen klinik og har allerede hjulpet en del mennesker med at få det bedre.
Selv små ændringer kan gøre en stor forskel.
Glæder mig til at se dig.
Har du irriterende smerter i kroppen?
Hovedpine, ondt i maven, rygsmerter?
Har du svært ved at sove?
Har du svært ved at finde ro?
Er der lidt for meget pres på?
Går du og bøvler med noget?
Gemmer din krop på svære oplevelser?
Går du med noget, der er svært at tale om?
Mærker du slet ingen ting.
Ønsker du bare at have det bedre?
Vil du gerne prøve et supplement til lægen eller psykologen?
Har du modet til at lægge dig på briksen og mærke efter?
Så send en SMS på 21 85 34 17 - så finder vi en tid.
Inden vi mødes, gør jeg klar i behandlerrummet til dig.
Jeg har klinik i min egen bolig, men du kommer ikke til at møde andre end mig. For mig er det vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas.
Det er en god ide, hvis du tisser af hjemmefra. Du er også velkommen til at iføre dig noget behageligt tøj. Det er helt op til dig, hvor meget tøj, du har lyst til at tage af under behandlingen. Dog er det lettest for mig at behandle dig, hvis du ligger i undertøj/shorts og top.
Under behandlingen vil du også være tildækket med lagen eller tæppe.
Behandlingen er ikke ligesom almindelig massage.
Du vil opleve, at jeg beder dig om at være med i behandlingen med dit åndedræt, og at jeg nok tager lidt anderledes fat, end du har prøvet før.
Behandlingen indeholder både velvære og ro, men nogen steder gør din krop ondt, og vi finder ud af, hvorfor det mon er sådan.
Behandlingen vil foregå på din krops præmisser og sammen finder vi ud af hvad der er behov for.
Mit grundlæggende syn på behandlingen er, at der er sammenhæng mellem krop og sind, og at der skal være balance i tingene, for at vi kan trives som mennesker.
Hos mig er der ingen hokuspokus ;-)
Okay jeg kan dog godt svinge mig op til beroligende musik og et lille duftlys
Med mine mange års erfaring som psykiatrisk sygeplejerske ved jeg, at det vigtigste er, at du føler dig set, hørt og forstået, men du kan være forsikret om, at hvis jeg opdager noget, der kræver et lægeligt eller psykologisk blik, så vil jeg fortælle dig det.
Det er sjældent nok med én behandling, men hvis du har brug for at fornemme, om kropsterapi er noget for dig, og om vi er et godt match, før du beslutter dig for mere, så kan du købe en enkelt behandling.
Min anbefaling er, at du investerer i et behandlingsforløb, så vi har god tid til at tage os af det, der gemmer sig i dig, og kroppen lærer at give slip og slappe af.
Efter behandlingen tilbyder jeg dig noget at drikke og sikrer, at du kommer godt og roligt ud ad døren. Efterfølgende har du brug for at slappe af, drikke rigeligt med vand og fortsætte med at trække vejret dybt og puste ud.
Du vil kunne opleve følelsesmæssige og kropslige reaktioner på behandlingen, i flere dage efter behandlingen, hvilket er helt normalt.
Enkelt behandling:
1 behandling á 1 time og 30 min: 650 kr.
klippekort:
3 behandlinger á 1 time og 30 min: 1800 kr.
Klippekort:
10 behandlinger á 1 time og 30 min: 5500 kr.
Information:
Har du af en eller anden grund brug for behandling i hjemmet, så skriv til mig for at høre, om det er en mulighed i dit tilfælde.
Der vil blive tillagt et kørselstillæg pr. kilometer, svarende til statens regler.
Efter aftale
Både dag og aften